Kontaktlinser i Lyngby

 

Kontaktlinser til din livsstil

Der er mange muligheder at vælge imellem, når det gælder kontaktlinser. Det er en fleksibel løsning, som vil gøre din hverdag nemmere. Derfor er det vigtigt, at vi finder nogle, som matcher dine behov og din livsstil.

Kontaktlinser skal være komfortable, og de må ikke skabe problemer for øjnene. Hos Cornelius K Optik får du professionel rådgivning i hvilke kontaktlinser, du skal vælge.

Kontakt os

 

Hvilke linser skal jeg bruge?

Når du skal have kontaktlinser, er der mange aspekter vi tager med i udvælgelsen af netop dine linser. Vi starter med en synsprøve og en corneatopografi (måling af hornhindens kurver). Øjnene kontrolleres i spaltelampen, hvor også tårefilmen og øjets forreste del vurderes.

Har du simple synsfejl, kan mange af vores 1 dags linser anvendes. Såfremt dit syn er mere kompliceret tilpasses 14 dages, 30 dages eller langtidslinser, hvor vi kan skræddersy kontaktlinserne til dine øjne. Vi lærer dig at tage linserne af og på, så du er tryg ved at tage dem med hjem. Vi anbefaler, at du tester linserne i min. 1 uge og efterfølgende kommer ind til efterkontrol.

Natlinser kan være en god løsning

Natlinser er formfaste linser, som man sover med om natten. De anvendes til nærsynede mennesker med styrker fra -0,75 D til -4,50 D og med bygningsfejl op til -2,50 D.

Teknologien er den, at der natten over dannes et vakuum, der justerer hornhinden, således at man kan se om dagen uden at skulle have linser i.

Fordelen ved denne type er, at det begrænser udviklingen af nærsynethed hos specielt unge mennesker. Det er også en rigtig god løsning, hvis man har meget computerarbejde, hvor man med bløde linser måske har problemer med tørre øjne.

 

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til vores udvalg af kontaktlinser i Lyngby, og hvilke der ville være gode til dig, så er du velkommen til at kontakte os.

Ring til os på telefon 45 87 33 92 eller skriv via mail til optik@cornelius-k.dk.

Vi vil også gerne se dig til en synsprøve, så vi kan rådgive dig mere præcist og finde den helt rigtige løsning.